The voyage has began. Make it a good journey.
Defining what a beautiful garden is has changed after moving to a little town in the middle of Zealand. Roughly 60 kilometers from the city of Copenhagen. Fruit-bearing berry bushes and potatoes of our own and a few easy to grow indoor herbs in the summer season. These are one of the few things that makes me and my husband Jacob the chance to be both creative and busy in our free time.
We know that a good eco-system is as crucial as producing our basic needs. We might not be aware of it, probably because we think that we are getting what we need or maybe we are just settling for what we already have. All living organisms takes part in Biodiversity. We planted some wild flowers in our garden. Having them helps in the pollination process. The flowers produce seeds that the wild birds love.
The UN defines biodiversity as: “The diversity of living organisms in all environments, both on land and in water, as well as the ecological interactions in which the organisms are part. Biodiversity includes the variation within and between species as well as the diversity of ecosystems.” In other words, biodiversity is all life on earth, including animals, plants, fungi, bacteria and other living things both on land and in water.
the danish environmental protection agency
A Day with Vivi and Henrik
The Danish Organic Label. It takes three years to achieve the certification of a state authorized organic farming. Regular control of the authorities is conducted. Vivi and Henrik achieved the certification in 2023.
On the 18th of September, I had the privilege of interviewing the couple Vivi Hjort Hansen and her husband Henrik in their farm in Herlufmagle, Denmark. They own a farm with 56 organic certified chickens with the race Isa Brown and Lohmann Lite. They get to walk all year round in a 5000 sq. meters orchard. They produces eggs that are organic.
In 2021, I googled “gårdbutikker” in our area and one of them is Vivi’s Pryd. Since then, our honey, concentrated fruit extracts (saft) for drinks and marmalade are exclusively bought in their shop. We also love their frozen berries, perfect for Elise’s and Josefina’s morning breakfast as toppings for their yoghurt.
One-on-one Interview
Watch the following videos of my personal interview with the couple.
Sheree: Hvornår starter idéen om økologisk landbrug og i hvilken omfang er opfyldelsen af drømmen påvirket jer at udvide de råvarer, som I har haft i forvejen?
- Vi havde en drøm om at være selvforsynende, så da vi købte Toftehøj, så vi en mulighed for at udleve drømmen. Vi har aldrig tænkt at vi skulle sprøjte med gift eller bruge anden kemi, så økologien er det naturlige valg for os. Vi så også en mulighed for at lave gårdbutik og en dag kunne leve af at sælge frugt og grønt. For at kunne markedsføre økologiske varer så skal man være certificeret økolog, så vi omlagde til økologi i 2020. Der går 3 år før jorden er økologisk. Da vi planlagde frugtplantagen valgte vi alle de frugter og bær, som vi kendte, i forskellige sorter. Gennem de sidste 4 år har vi udvidet med fx kvæde og havtorn.
“For at kunne markedsføre økologiske varer så skal man være certificeret økolog, så vi omlagde til økologi i 2020. Der går 3 år før jorden er økologisk.”
-Vivi
- Vi havde også en ide om at vi kunne dyrke mange forskellige grøntsager. Det skulle vise sig at være sværere end som så. Vi har nok taget meget jord ind til køkkenhave, da vi også vil dyrke til salg i gårdbutikken. Vi har lært meget i de sidste 4 år. Lige nu dyrker vi kun de letteste grønsager som kartofler, løg, grønkål, bønner, rødbeder, kålrabi og havre, men vi tror stadig på, at vi bliver dygtigere og har en drøm om at dyrke flere grøntsager.
“Når vi dyrker jorden er vi nødt til også at tænke på jordens fertilitet. Der skal ryddes for ukrudt, der skal gødes og der skal være vand nok. Skadedyr som snegle, mosegrise og rotter skal fjernes manuelt uden brug af gift.”
Vivi hjort hansen
Sheree: Det kan være, at det startede som hobby for jer og en stor interesse for økologi, som mange andre, der begyndte at benytte et naturliger alternativ til de konventionelle fødevarer og hudplejeprodukter.
- Det har været vigtigt for os at blive certificeret til økologisk landbrugsproduktion og få status som et rigtigt landbrug. Markedsføringsmæssigt er ø-mærket vigtigt og det at vi kan sige at vi er økologiske med sikkerhed. Det er verificeret og kontrolleret af myndighederne. Grundet Vivis baggrund i Landbrugsstyrelsen har vi valgt også at søge landbrugsstøtte. Men for almindelige mennesker er det fint nok bare at tænke økologi. Økologi betyder for os ingen sprøjtegifte, ingen kemi og god dyrevelfærd. Når vi dyrker jorden er vi nødt til også at tænke på jordens fertilitet. Der skal ryddes for ukrudt, der skal gødes og der skal være vand nok. Skadedyr som snegle, mosegrise og rotter skal fjernes manuelt uden brug af gift.
- Når man køber frø og planter bør man købe økologiske frø, for så støtter man at selve plante og frø-produktionen også er økologisk ellers vil disse blive produceret med sprøjtegifte og anden kemi. Noget de fleste nok ikke tænker på. Økologiske frø og planter bliver mere tilgængelige i butikkerne, men man er nødt til at købe en del på nettet.
Sheree: Hvilke faktorer I kigger på mest, når I skal ud på marken i både de kolde og varme måneder? Dvs. hønsene, osv.
- Vi kigger på vejret. Før man sår så skal jorden have en temperatur, gerne mindst 5 grader. Man måler med et termometer. Jorden kan heller ikke være for våd, så kører traktoren fast.
- Hønsene er ude hele året, også i snevejr. Hønsene er faktisk skovhøns og går inde i et lille stykke skov om vinteren, hvor de er beskyttet mod vejr og vind. Vi gemmer æbler, græs, rodfrugter og havre til hønsene om vinteren
Sheree: Hvilke råvarer trives næsten året rundt?
- Rabarber er nok den grøntsag som kan høstes mest og i længst tid. Kål og rodfrugter kan stå ind til frosten kommer. Man kan dække til med hø, man skal bare være opmærksom på skadedyr, som snegle, der også gerne vil være under høet og spise med og yngle. Man kan opbevare bær i fryseren og man kan sylte. Kartofler kan gemmes i en flaminco kasse og stå køligt. Den danske natur giver ikke rigtig mulighed for at høste flere gange årligt, som man fx kan i varmere lande.
Sheree: Hvad gør I for at sikre jer, at der er råvarer, der kan høstes i de kommende sæsoner?
- Vi planlægger om efteråret hvad vi vil dyrke kommende år. Vi gøder om efteråret og beskærer frugttræer. Vi indsamler nogle frø hos os selv. Vi køber også frø og fx løg i god tid. Vi tænker meget over hvordan året gik og hvad vi tror på, at vi kan nå og overkomme til næste år. Altså hvad gik godt, og hvad gik skidt.
- Vi tager stiklinger fra fx solbær og ribs i februar som udplantes i oktober-november. Vi tænker over hvad vi mangler til gårdbutikken. Hvad kan være lækkert at lave syltetøj af. Vi har en plan for hvor mange bær, der skal i fryseren, så vi kan lave syltetøj hele vinteren og foråret indtil der kommer bær igen.
Sheree: Hvordan håndterer I parasitter, sygdom og smitterisiko både med jeres dyr (hønsene) og grøntsager?
- Vi tager aldrig gæster med ind til hønsene og vi bruger selv et par gummistøvler, der står i hønsehuset, til når vi skal ind i huset. Dette for at mindske smitterisiko. Hvis høns bliver syge skal de slagtes, så vi passer på dem. Vi bruger strøelse i hønsehuset, der skal holde huset tørt. Vi må rengøre dagligt, og vi muger ud flere gange årligt.
- Skadedyr som snegle fjerne manuelt. Vi må sætte fælder op til mosegris og rotter.
- Vi har hegnet ind så harer og rådyr ikke kommer ind og spiser med.
- Vi sætter fx fuglekasser og insekthoteller op. Mange fugle tager skadedyr og vi er heldige at have både ugler og rovfugle, der tager mus. Insekter kan holde hinanden i skak. Fx så spiser biller og bænkebidere snegleæg hvilket mindsker mængden af snegle. Myrer er vigtige, da de kan holde fx æbletræer/frugttræer fri for sygdom, så ikke noget med at fjerne myrer. På sigt kunne vi godt tænke os at få skovmyrer, da de kan sørge for frugten ikke får så mange sygdomme. Godt plads mellem træerne giver også mindre chance for sygdom.
Sheree: Hvad bruger/ gør I, som kan være et godt alternativ til at beskytte og at behandle de ovennævnte udfordringer? Hvordan laver I kompost, der kan bruges som gødning til jeres planter? Er der nogle specifikke regler, som I har lært selv ved at lave sin egen kompost?
- Vi bruger pt hønsemøj til gødning. Da hønsemøj er meget stærk og ikke bare kan bruges ufortyndet, laver vi en beholder hvor vi blandet møj med vand. Det skal stå en måned og så fortyndes yderligere inden vi vander med det. Vi virker fint, men man skal passe på ikke at gøde for meget. Det kan give kålpest og man kan godt ødelægge jorden.
- Vi bruger også græsafklip til at dække jorden med. Ormene tager græsset ned og laver det til jord/kompost. Græsset forhindrer også at noget ukrudt ikke vokser. Græsset holder på fugtigheden så frø lettere kan vokse op uden at vi skal vande.
Sheree: Hvor meget opbakning I får, som nye økologiske landmænd i de lokale samfund omkring jer?
Sheree: Hvad kræver det, at være en (amatør) landmand med begrænset viden om teknik eller processen med landbrugsproduktion? Man behøver ikke være uddannet landmand for at gøre det muligt at dyrke sine egne råvarer, enten kun for eget forbrug eller en mulighed for at tjene penge fra det.
- Vi tror faktisk at en del har vejboder med grøntsager som de selv har dyrket. Folk kan gerne lide at købe grøntsager fra private. Mange der har haver, har også frugttræer eller jordbær i haven.
- Vi ønsker også at være med til at formidle den økologiske tankegang, så folk vænner sig til at økologi bare er det naturlige valg og man behøver ikke at sprøjte og bruge gift, slet ikke der hjemme hvor man har sin familie.
Sheree: Ser I fremtidsmuligheder for at levere produkter til de lokale supermarkeder eller små forhandler, der sælger specielle udvalg fra lignende interesse, dvs. samarbejdspartnere?
- Ja helt klart. Vi har været i dialog med fx Københavns kommune og flere andre specialbutikker, der gerne vil købe vores produkter. Vi tænker at det kommer lige med tiden, når vores frugttræer giver mere frugt.
